< Tilbage

40-års jubilar22-09-2017 - 14:25

Michael Hove fejrer 40 år hos Ocean textile Group A/S

Michael Hove, Klokkehøj 18B, Herning  har været medarbejder hos Ocean Textile Group A/S I 40 år. Michael Hove startede i 1977 som bare 16 årig i virksomheden under virksomhedens grundlægger Hilmar Liebergreen.

 

Så man kan roligt sige at Michael Hove har været med gennem en lang og spændende udvikling fra ganske få medarbejdere til mange, da produktionen endnu var i Danmark på Silkeborgvej. Michael Hove var fra 1994 produktionsleder indtil produktionen blev flyttet til Letland.

 

Ocean bibeholdt en lille produktion samt hele udviklings-delen i Danmark, og her fortsatte Michael Hove med sin store erfaring og ekspertise. I dag er Michael Hove en vigtig og uundværlig del af virksomhedens know-how, idet Michael ved alt hvad der er værd at vide om regntøjsproduktion og stoffers egenskaber i produktionen.

 

Han har været involveret i mange nye projekter og udvikling af mange nye modeller, samtidig med at hans kendskab til svejseteknikker og muligheder gør, at han kan finde løsninger på opståede problemer.

 

Michael Hove kan med sin relativt unge alder som 40-års jubilar være en værdifuld medarbejder for Ocean Textile Group mange år endnu. Vi håber at kunne fejre hans 50-års jubilæum som aktiv medarbejder, udtaler virksomhedens direktør, Jørn Klokkerholm.

 

Jubilæet fejres fredag den 22 august med afhentning hjemme og fejring på virksomheden i HI-Park.

< Tilbage